Sønnen er flyttet hjemmefra, og Karsten Møller Hansen knuger hans hovedpude: Børnene var altid deres egne

Jeg samlede på bange anelser og blev for udmattet af alle de bekymringer. Selvom det var det sidste, jeg ville. Nu er de dage væk. Ikke bekymringerne, slet ikke, men alt det, man gjorde sammen uden at tænke over det.